• Grey Vimeo Icon
  • Grey Facebook Icon
  • Grey YouTube Icon
  • Grey Instagram Icon
meridiano_transit_12.jpg

Kvaliteter  som matcher selv den allerbedste teatermæssige udfoldelse"

The Scotsman, Edinburgh
 

”Meridiano er alt det bedste man kan sige om teater: Grotesk og lyrisk og politisk og almentmenneskeligt i en svimlende selvdigtet teaterverden, der snurres af sted på scenen med smittende italiensk galskab”.

Information, Danmark
 


Meridiano blev stiftet i 1996 af den italienske instruktør, dramatiker og scenograf Giacomo Ravicchio og skuespillerne Elise Müller og Lars Begtrup.

Giacomo Ravicchio er teatrets kunstneriske leder.

Magisk realisme, poesi, humor og en visuel – nærmest filmisk – fortælleform er kendetegnende for Giacomo Ravicchios forestillinger. Han blander frit det klassiske teater med andre kunstneriske udtryksformer. I sit stærke billedsprog benytter han både moderne teknologi og helt enkle teknikker.

Meridiano Teatret har skabt et avanceret kunstnerisk formsprog med forestillinger, der taler til sanserne på tværs af kulturer, generationer og sociale baggrunde. Emnerne er mytiske og eksistentielle, kredsende om det alment menneskelige. Forestillingerne er musikalsk gennemkomponerede, så teatrets udtryksmidler flettes sammen i raffinerede rytmer. Meridiano udforsker til stadighed nye udtryksmåder for at forny teatret som kunstform og skabe deres særegne universelle udtryk.

Meridianos aktiviteter omfatter stationær spillevirksomhed i København samt såvel national som international turnévirksomhed. Teatret modtager driftsstøtte fra Kunstrådets Scenekunstudvalg.

LOGO-WEB-DEVICE.gif

MERIDIANO TEATRET

Floras Alle 13

2720 Vanløse - Denmark 

 Phone (+45) 45 20 20 90 

info@meridiano.dk