"Et scene mirakel"
Politiken
"Teater Meridiano og multitalentet Giacomo Ravicchio snurrer kærligheden rundt med svimlende galskab. Meridiano Teatret er alt det bedste man kan sige om teater: Grotesk og lyrisk og politisk og almentmenneskeligt i en svimlende, selvdigtet teaterverden, der snurres af sted på scenen med så smittende italiensk galskab, at man som vinterbleg dansker ikke kan gøre meget andet end at miste den indre ubalance - og grine med ad livets genvordigheder. Her er alle livets facetter - endnu mere vovet komponeret end i den tidligere gigasucces Jord, luft, vand, ild fra 2000. Men med samme tvetydige spejlen af livet på kloden (…) For multitalentet Giacomo Ravicchio - der både er forestillingens forfatter og instruktør og scenograf - er tilsyneladende intet umuligt."
Information
"Ravicchio løfter danske fortrædeligheder op i Manhattan-højde. Det er virkelig en meget universel forestilling, sprudlende af kunnen… Man får virkelig lov til ikke at tro sine egne øjne."
Weekendavisen
"Teatergruppen Meridianos leg med teatersproget er fortsat charmerende og begavet."
Politiken
”Med denne forestilling og syv dygtige skuespillere er det endnu engang lykkedes Meridiano at skabe en oplevelse, der ikke ligner noget andet teater i Danmark. Det er muntert, satirisk, sødt, rørende, parodisk og romantisk på samme tid. Som livet selv, når det virkelig opper sig (…) Enkel og genial scenisk ramme. De syv transportable dørrammer virker eminente. Det samme er Ravicchios talent for på samme tid at skrive dialog og lave billeder."
Jyllands-Posten
"Sanselig perle (…) Det er intet mindre end en livsbekræftende, fabulerende og dejlig fortælling (…) En perle af en forestilling med varme og vid."
Urban
"Ravicchio mestrer et ekstremt avanceret formsprog, en fascinerende legen kispus med mediet. Han opererer med kirurgisk præcision - men kombinerer det med indlevelse, varme, mennesker og virtuos musikalitet (…) Man taber både næse og mund. Meridiano giver de velkendte, etablerede teatre baghjul så det batter. Forestillingen er forbi, man klapper det bedste man har lært - men har egentlig mest af alt lyst til at se den igen."
Universitetsradioen