Ravicchio skaber teater i billeder med filmisk drive og maleriagtige linjer, og han instruerer sine skuespillere med skulptørens rumsans. Og så skaber Jérôme Baur magnetiserende musik til disse billeder, så filmens fremdrift opstår på teatret (…) Som altid hos Meridiano handler forestillingen om noget almenmenneskeligt på tværs af kulturer. Sådan ægte globaliseringsteater (…) Ravicchio har blik for alle disse små hverdagsreaktioner, og hans performere leverer pointerne sikkert og dedikeret: Meridiano Teatret kender menneskene (…)
Når statueblide Elise Müller, Meridiano-skuespilleren over dem alle, går zombie-lignende rundt i en fødselsdepressionsagtig paranoia, mærker man, at Meridiano er kommet til byen. Når indtagende Samy Andersen spiller europæer i Japan, ville man ønske, at forestillingen aldrig ville forlade denne skarpe tegneseriestilisering.
Når morsomme Claudio Morales sjupper af sted med endnu en optimistisk joke og hængerøv, ville man ønske, at forestillingen ville forstørre historien om geniets oversete højrehånd. Når kønne Louise Hyun Dahl folder sine vifter ud og danser, ville man ønske, at hendes krop kunne overtage rollen og vise alt det som replikker ikke kan. Og når den smukke Soma Allpass griber fat om celloen, ville man ønske, at lyden måtte danne sin egen historie her midt i alle billederne.’
Information
Betagende billedmosaik (…)Transit er charmerende, stemningsmættet og begavet i sin collage af tilfældige møder blandt mennesker, som for en kort tid strander i en lufthavn (…)Smukke scenebilleder og imponerende sceneskift (…) De både glidende og hurtige sceneskift nærmer sig filmisk klipning i deres præcision, godt hjulpet af digitale og teatertekniske tryllerier.’
Byen Kalder
’Stærke atmosfæremættede billeder. En række flytbare og gennemskinnelige skærme i japansk stil udgør den effektive dekoration. Frem og tilbage ruller de og åbenbarer konstant nye, overraskende scenerier og situationer. Ravicchio og hans folk er danmarksmestre i hurtige, elegante sceneskift, og sammen med det suverænt varierede lysdesign og de mange smukke projektioner ruller forestillingen af sted, som var det en film af Robert Altman.’
Jyllandsposten